Konsulent til Bevæg dig for livet - Fitness

18. december 2017
Vil du være med til noget stort, hvor du er med til at gøre Danmark mere aktiv?
  • Har du styr på forretningsudvikling, og har du erfaring fra foreningslivet? Og er du klar til at sætte begge dele i spil ude hos idrætsforeningerne i Danmark – både når det drejer sig om rollen som konsulent ude i idrætsforeningerne eller i samspillet med andre samarbejdspartnere?
  • Arbejder du selvstændigt og finder energi i kontakten med andre mennesker?
  • Agerer du stærk i rollen som formidler og procesleder?

Ja? – så skal du måske være vores fitnesskonsulent og bidrage til et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø i en konsulentafdeling, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

GymDanmark og DGI har indledt et historisk samarbejde, og er, gennem en fælles fitnessafdeling, godt i gang med at skabe endnu mere fitness i foreningerne. Fitnessafdelingen er en del af visionen Bevæg dig for livet, hvor DIF og DGI i fællesskab vil gøre 600.000 danskere aktive inden 2025.

Fitnessafdelingen har til opgave at få flere foreninger til at udbyde fitness og fitnessrelaterede tilbud. Du vil blive en del af et stærkt team bestående af andre fitnesskonsulenter, hvor I tilsammen dækker hele Danmark. Du vil høre til den enhed der dækker Øst, Midt-, Vest- og Nordjylland, og vil arbejde ud fra kontor i Aarhus hos DGI Østjylland. Du får konsulentansvar for Midtjylland samt medansvar for fokus på de større byer i Vestdanmark.

Fitnessafdelingens mål er flere fitnessmedlemmer i foreningerne. Som fitnesskonsulent får du til opgave at være opsøgende i forhold til foreninger, for at motivere disse til at styrke deres tilbud inden for fitnessrelaterede aktiviteter. Ude hos foreningerne stiller du dine kompetencer til rådighed med henblik på at bidrage til foreningsudvikling og imødekomme de behov, foreningerne har.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Motivere foreninger til at arbejde med fitnessrelaterede aktiviteter, og derved bidrage til at nå målene sat i visionsaftalen for Bevæg dig for livet – Fitness
  • Hjælpe foreningerne med at afdække og imødekomme behov indenfor fitnessaktiviteter – et salgs- og rådgivningsarbejde
  • Præsentation af løsninger og koncepter for idrætsforeninger samt indgå i sparring om driftsmodeller
  • Opfølgning og fastholdelse af dialogen med foreninger, faciliteter, kommuner m.fl.

Det er nødvendigt, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Har minimum 3-5 års erhvervserfaring efter endt uddannelse, kender foreningslivet i idrætsforeninger indefra og har arbejdet med udvikling af idrætsforeninger
  • Er faglig stærk indenfor fitnessområdet og kan omsætte den viden gennem en skarp og målrettet formidling til foreninger, kommuner og andre interessenter
  • Har erfaring med proces- og projektarbejde samt salg og rådgivning

Derudover vil det være en fordel, hvis du

  • Har erfaring med 60+ år målgruppen samt opstart af fitnessaktiviteter udendørs
  • Har erfaring med formidling til interne og eksterne interessenter på tværs af organisationer
  • Har erfaring som teammedlem i et team opdelt i mindre enheder placeret geografisk væk fra hinanden

Dine personlige kompetencer:

  • Du er fleksibel og omstillingsparat: Kan omstille dig de ting, der opstår uforudset i hverdagen - både i forhold til egne opgaver, men også i forhold til at hjælpe kollegaer. Er stærk i navigeringen i flere organisatoriske tilhørsforhold.
  • Du kan bygge bro: Tænker tværgående og sammen med andre for at skabe en bedre løsning. Tager ansvaret for den gode relation bl.a. i eget team og i forhold til DGI's landsdelsforeninger, GymDanmark, DGI Idræt & Motion og andre relevante interessenter i både DGI og DIF.
  • Du kan prioritere og sætte retning: Skarp i prioritering af indsatser og skaber de bedst mulige resultater ud fra fagligt definerede mål og indsatser. Loyal omkring beslutninger – både egne, teamets og ledelsens.
  • Du kan eksekvere: Initiativrig og følger opgaver til dørs. Selvstændig arbejdende, men søger relevant hjælp hos kollegaer, ledelse eller andre, hvis vanskeligheder/spørgsmål opstår.
  • Du er refleksiv: Reflekterende overfor egen og andres praksis samt kan, hvis det skaber værdi, omsætte det til ændring af praksis.

Uddannelse:
Har et akademisk uddannelsesniveau svarende til bachelorgrad eller kandidat/mastergrad – gerne inden for idræt og sundhed.

Vilkår:

  • Dagligt arbejdssted er på DGI’s landsdelskontor i Aarhus med én dag på kontoret i Vingsted ved Vejle, men som konsulent forventes du primært at være ude hos foreningerne eller kommunerne i Vestdanmark. Ansvarsområdet vil være Midtjylland (egen bil er en nødvendighed)
  • Tiltrædelse den 1. marts 2018
  • Stillingen er en projektansættelse (frem til 31. juli 2019) på fuldtid med mulighed for forlængelse
  • Stillingen omfatter aften- og weekendarbejde samt mødeaktivitet i hele Danmark
  • Løn i forhold til stillingens ansvar og dine kvalifikationer. Du bedes oplyse lønforventning i din ansøgning

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. januar 2018 kl. 12.00.
Samtaler gennemføres torsdag den 18. januar 2018 og onsdag den 24. januar 2018.

Vi anvender elektronisk rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Merete Hagemann, chef for Bevæg dig for livet – Fitness på tlf. 2974 5126.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin