Kickstart din sæson med HCA Gymnastik Kongres

2. august 2017
Uanset om du er bestyrelsesmedlem, træner, gymnast, efterskolelærer eller bare interesseret i gymnastik, så kan du kickstarte sæsonen med en spændende dag hvor du kommer tæt på - og ud i - mange af gymnastikkens rum.

HCA Gymnastik Kongres er dagen hvor vi mødes på tværs af roller og kompetencer i gymnastikkens verden. Det er en dag hvor en vifte af toneangivende personer i Gymnastik-Danmark deler ud af erfaringer og deltager i debatter dagen igennem. Du får mulighed for at sammensætte dit eget program hvor du frit vælger netop de emner der interesserer dig.

Sammensæt selv din dag, og vælg mellem spændende foredrag, kurser og debatter. Bliv også opdateret på nyeste redskaber og vidensdel med alle de andre deltagere. Du kan fx vælge imellem:

  • Deltag i debat om efterskolernes rolle i Gymnastik-Danmark. Panel debat med blandt andre GymDanmarks formand Anders Jacobsen
  • Hvordan opnår man de høje karakterer i TeamGym? Erfarne dommere og trænere giver deres bud
  • Stemmer GymDanmarks konkurrencestruktur overens med nyeste viden indenfor talentudvikling og børns udvikling? Følg oplæg om talentudvikling i GymDanmark, med Udviklingskonsulent Jonas Vestergaard Jensen. Udvalgsformand i TeamGym Frank Veje Jakobsen deltager i debatten.
  • Mød GymDanmarks Tumbling-landstræner Michael Moselund-Hansen som i et oplæg fortæller om Tumbling - Fortid, nu og i fremtiden
  • Flere og flere foreninger bliver professionelle og ansætter trænere. Deltag i debatten om når ’Forening møder Forretning'
  • Deltag i GymKurser med fokus på 'Tribler med skruer', spidskatete, kombinationer og Shushunova - indlæring og progression i en god og sikker metode. Eller hvad med ’dobbelt strakt i midten af spring’, en ny tendens som bliver mere og mere udbredt.
  • Mød trænerne fra verdensholdet, som fortæller om hvordan de med teambuilding får det bedste ud af gymnasterne i både konkurrence og opvisning. Hør også om den kreative proces i at bygge en spændende opvisning op.  
  • Få en snak og mød studerende og forskere der har skrevet opgaver om gymnastik på bachelor- og kandidatniveau.

Bliv også underholdt af gymnaster, som i hæsblæsende tempo fremfører gymnastikshow med anderledes og svære momenter under temaet 'Useless skills vs. Perfect skills'.

Se programmet her

Se hjemmeside her


Praktiske detaljer

HCA Gymnastik Kongres afholdes i Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, 5200 Odense V

Dato: 17. september 2017

Pris: Kr. 850,- pr. person. Alle deltagere får udleveret kursusbevis for deltagelse

Tilmelding senest den 3. september 2017 – Klik her

HCA Gymnastik Kongres afholdes i samarbejde mellem Odense Gymnastik Forening, Vejstrup Efterskole, Eurogym Gymnastics Equipment og GymDanmark.

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin