Har du en skarp pen? - GymDanmark

Har du en skarp pen?

Med over 177.000 gymnaster i GymDanmark, er der hundredevis af gode historier som blot venter på at blive fortalt. Brænder du for gymnastik og kan du formidle i et klart og spændende sprog, så er du måske en af dem vi søger til frivilligt kommunikationsteam.

Du kommer til at indgå i samarbejde med andre frivillige og får mulighed for at medvirke til at udbrede gymnastikken i det voksende mediebillede, på de platforme du er bedst i.

Dine opgaver bliver at skrive historier til gymdanmark.dk, vores facebooksider og andre relevante platforme. I samarbejde med  kommunikationsteamet på GymDanmarks forbundskontor, får du rig mulighed for at præge jobbet og gøre præcis det som DU brænder for.

Vi tilbyder

  • brede rammer og stor handlefrihed indenfor ansvarsområder
  • mulighed for personlig udvikling og kompetenceudvikling med DIN sport som kerneopgave
  • konkret reference fra GymDanmark-organisation der kan anvendes til dit CV
  • medvirken til at udbrede kendskabet til gymnastik i Danmark
  • transport, forplejning. entréudgifter om de opgaver vi aftaler at samarbejde om

De konkrete opgaver

  • at skrive artikler til GymDanmark.dk og lokale medier om gymnasternes egne historier, resultater, konkurrencer og sporten (måske en-to artikler om måneden)
  • at drive sociale medier som facebook, instagram og snapchat

Vi forventer, at du har

  • godt kendskab til DIN disciplin
  • lyst og erfaring med kommunikation og formidling
  • forståelse og erfaring for arbejde med sociale medier
  • et godt overblik og evner at have mange bolde i luften
  • har stor lyst til at arbejde som frivillig og gode samarbejdsevner

Send nogle ord om dig selv til media@gymdanmark.dk, eller ring til Anette Jentzsch 2162 6733 eller Janne Jelstad 2992 3694 og få en uformel snak om jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.