GymDanmark henter VM i Idrætsgymnastik 2021

1. marts 2018
I 2021 skal GymDanmark sammen med Sport Event Denmark være værter for det største internationale mesterskab i gymnastiksammenhæng. Det er verdensmesterskaberne 2021 i den olympiske disciplin Idrætsgymnastik, som GymDanmark netop er blevet tildelt.

I 14 dage vil Royal Arena i København blive hjemsted for OL-gymnaster, internationale verdensstjerner og tilskuere fra hele verden. Idrætsgymnastik er af mange kendt som gymnastikkens kongedisciplin, og er en af de største idrætsdiscipliner på OL-programmet målt i antal tilskuere og tv-seere. Publikum kan derfor allerede nu godt begynde at glæde sig til verdensklasses gymnastik i en festlig og storstilet arena.

Om værtskabet siger Formand i GymDanmark Anders Jacobsen: ”Det er en stor sejr at blive tildelt VM i Idrætsgymnastik, ikke bare for GymDanmark, men også for dansk gymnastik i sin helhed. En event af dette format passer rigtig godt ind i den retning og udvikling vi har sat for gymnastikken i Danmark, og er i god tråd med den professionalisering af forbundet, der pt foregår. Jeg er sikker på, at mange af vores egne knapt 200.000 medlemmer – og resten af Danmark – vil få en gymnastikoplevelse for livet, når vi i samarbejde med Sport Event Denmark og København holder VM i Idrætsgymnastik på dansk jord i 2021.”

Et stærkt partnerskab har sikret den store event til Danmark

Når København bliver hjemsted for over 1000 gymnaster og officials i 2021, skyldes det et stærkt samarbejde med Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark. Sidstnævnte har sammen med GymDanmark haft et årelangt og ambitiøst samarbejde om at tiltrække store gymnastikevents til Danmark. Sport Event Denmark var også med da GymDanmark tilbage i 2006 stod bag VM i Idrætsgymnastik i Aarhus. Siden da har samarbejdet også båret frugt af blandt andet EM i TeamGym 2012 i Aarhus, VM i Trampolin og Tumbling 2015 i Odense, og i januar hvor det lykkedes at hente EM i TeamGym til Ballerup i 2020.

”Det er stærkt, at rækken af markante VM-arrangementer til afholdelse i Danmark nu tilføjes endnu ét af de helt store, nemlig VM idrætsgymnastik 2021. Mange følger med, når der under sommer-OL vises spektakulære konkurrencer i idrætsgymnastik. Netop idrætsgymnastikken er sammen med atletik og svømning de tungeste sportsgrene i olympisk sammenhæng. Vi vil derfor de kommende tre et halvt år arbejde hårdt for at skabe en stor oplevelse med fest og farver i Royal Arena,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Når så stor en event skal til Danmark er også værtsbyerne vigtige for den samlede pakke. ”I 2021 er det 15 år siden, der sidst blev afholdt VM i idrætsgymnastik på dansk grund. I mellemtiden har vi bygget Royal Arena, der bliver en fantastisk ramme om arrangementet. Jeg er stolt af, at endnu et VM – denne gang i idrætsgymnastik – finder vej til København. Og jeg glæder mig til, at idrætsglade øjne over hele verden bliver rettet mod vores dejlige by,” siger kultur- og fritidsborgmester i København Niko Grünfeld (Å).

I Wonderful Copenhagen er kongreschef Kit Lykketoft også begejstret og siger: ”Det er stort, at København har vundet værtskabet for VM i idrætsgymnastik i 2021. En event som dette vil ikke kun sætte internationalt fokus på København, men også være med til at tiltrække tusinder af gæster til byen. Derudover er det det seneste i rækken af store internationale sportevents, der er blevet vundet til byen, og det vidner om, at København befinder sig blandt Europas førende sportsdestinationer,”

International glæde

Hos det internationale gymnastik forbund FIG, er der også glæde at spore. “As Hans Christian Andersen has inspired the imagination of thousands of children around the world with his famous tales that give food for thought, I hope that these World Championships will inspire the young generation by showing the values of sport,” said FIG President Morinari Watanabe.


Mere om Verdensmesterskaberne i Idrætsgymnastik 2021 #CPH2021GYM

  • Hvem 
    Omkring 500 gymnaster og 600 officials fra over 70 nationer deltager. Idrætsgymnastik er den gymnastikdisciplin, hvor flest nationer deltager ved verdensmesterskaberne

  • Hvad 
    Idrætsgymnastik kendes af mange herhjemme som redskabsgymnastik. Disciplinen kræver mange timers træning, for blandt andet at kunne "stå" i ringene, svinge benene over hesten eller balancere på bommen. For at mestre disciplinen skal man have en høj grad af grundtræning, hvor balance, smidighed, reaktionsevne, koordination og styrke er i centrum. Men idrætsgymnastik er også sjovt, udfordrende og en sport der er dybt fascinerende, både for gymnaster og tilskuere. Idrætsgymnastik er OL-disciplin og udbredt i gymnastikforeninger i hele Danmark. Se danske foreninger her.

  • Hvor
    Royal Arena i København, den 18. – 24. oktober 2021


Mere om Idrætsgymnastik

Hvad konkurreres der i:

  • Mandlig Idrætsgymnastik, seks discipliner:
    Øvelser på gulv, spring over hest, barre, bensving, ringe og reck

  • Kvindelig Idrætsgymnastik, fire discipliner:
    Øvelser på gulv, spring over hest, forskudt barre og bom


Bagom VM i Idrætsgymnastik 2021

Det er GymDanmark, der i samarbejde med Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen og det internationale gymnastikforbund FIG, står bag det 50th Artistic Gymnastics World Championships 2021.

Se video om idrætsgymnastik i Danmark her

Læs mere om GymDanmark her
Læs mere om Sport Event Denmark her
Læs mere om Wonderful Copenhagen her
Læs mere om Royal Arena her

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin