Efterskole DM i TeamGym - GymDanmark

Efterskole DM i TeamGym

Af Rikke Wexiø Jensen

Fredag morgen blev Arena Randers indtaget af stemningsfyldte efterskoleelever, som både var taget med for at deltage i konkurrencen, og for at heppe på kammeraterne.

B-konkurrencen
De første, som konkurrerede, var efterskolernes B-hold. Der var tæt konkurrence om medaljepladserne i alle rækkerne. Alle holdene fik høje jublende tilråb fra de resterende elever fra deres efterskole, som gav gymnasterne et ekstra glimt i øjet. Vinderne i mix-rækken blev Flemming, og både i pige- og drenge rækken løb Vesterlund med sejren.

A-konkurrence
Da A-holdene skulle på blev stemningen løftet til et helt nyt niveau. Det kunne mærkes i hallen, at alle ville have titlen som Efterskole Danmarksmestre 2015 i TeamGym. I Mix-rækken tog Flemming en overlegen og flot sejr.

Kampen var tættere i pige-rækken, hvor især Stevns og Vesterlund kæmpede alt hvad de kunne for at få pokalen med hjem. Nogle helt fantastiske spring fik publikum helt op og stå, men til sidst løb Vesterlunds piger dog med sejren.

I drenge-rækken blev der ligeledes hurtigt sat en høj standard, og også i denne konkurrence blev der heppet så meget at taget nærmest blev løftet. I sidste ende løb Vejstrup med sejren, hvilket fik hele efterskolen til at hoppe og danse af glæde.

A-konkurrence medaljevindere:
Mix 1. Division

  1. Flemming – 44,200
  2. Gørlev – 38,350
  3. Gunslevholm – 36,841

 

Pige 1. Division:

  1. Vesterlund 1 – 51,008
  2. Stevns – 47,800
  3. Vesterlund 2 – 43,166

 

Drenge 1. Division:

  1. Vejstrup – 56,716
  2. Vesterlund – 51,300
  3. Flemming – 49,566

 

Drenge 2. Division

  1. Sorø – 41,233
  2. Bøvling – 41,066
  3. Brejninggaard – 39,900

 

B-konkurrence medaljevindere:
Mix:

  1. Flemming 2 – 34,558
  2. Skibelund – 33,450
  3. Flemming 3 – 30,816

 

Pige:

  1. Vesterlund – 39,166
  2. Sorø – 36,533
  3. Bjergsnæs – 35,850

 

Drenge:

  1. Vesterlund – 36,750
  2. Skyum – 27,850
  3. Sundeved – 27,616

 

Se billeder fra konkurrencen på Facebook og Instagram

Se alle resultaterne her: http://score.sporteventsystems.se/Webresult.aspx?id=200

Køb billetter til Winners Final her 

VM på hjemmebane
Vidste du, at GymDanmark er værter for VM i trampolin, tumbling og DMT til vinter? Du kan komme med når verdenseliten mødes i Odense til kampen om titlerne og kvalifikation til OL2016. Læs mere om VM her og køb din billet nu, så er du sikker på en god plads.