Blogindlæg: Hvad gør vi, når vores gymnaster bliver ældre og mere selvstændige? - GymDanmark

Blogindlæg: Hvad gør vi, når vores gymnaster bliver ældre og mere selvstændige?

af Jonas Vestergaard Jensen, Udviklingskonsulent

I had been there since 15 and the manager had total control over all the young lads, but the fact was I’d grown and he didn’t see me as a man instead of a boy. It wasn’t a matter of respect. I just think he felt he didn’t have control of me anymore (David Beckham)

Citatet kommer fra den tidligere topfodboldspiller David Beckham, der omtaler sit forhold til sin tidligere træner Sir Alex Ferguson. På en måde illustrerer citatet en facet af atlet-træner forholdet, som ikke får særlig stor opmærksomhed. Hvad sker der med forholdet mellem atleten og træner, når atleten modnes, og hvilke tilpasninger kræver det fra træneren? 

Jeg vil ses, høres og forstås

I et svensk forskningsstudie hvor man har interviewet to eliteatleter om deres karriereudvikling, finder man noget interessant, når snakken falder på atleternes forhold til deres trænere gennem tiden. De omtaler nemlig i langt højere grad trænernes betydning for deres personlige udvikling end for deres sportslige succes. Derudover fortæller de to atleter også om, hvor vigtigt det har været for dem, at forholdet til træneren har ”vokset” og udviklet sig i takt med, at de selv er blevet ældre (Sandström, Linnér, & Stambulova, 2016)

Ligeledes har man i en dansk sammenhæng spurgt en gruppe atleter ind til, hvem de opfatter som værende nøglepersoner gennem deres karriere (Storm, Henriksen, Larsen, & Christensen, 2014). Måske ikke så overraskende svarer atleterne, at trænere har været en af nøglepersonerne. Men hvad der måske er mere interessant er, at forfatterne finder, at atleterne omtaler to typer af trænere som nøglepersoner: ”Overgangstrænere” og ”eksistentieltrænere”, som de kalder det.

Overgangstrænere bliver beskrevet, som en træner de har haft i en kortere og mere overfladisk periode. Det kan være en landstræner eller en førsteholdstræner i klubben, som man ikke har haft som træner dagligt. Men denne trænertype har givet atleterne støtte til, hvilken retning de kan gå i deres karriere. Det kan være en landstræner, der siger; ”jeg tror det er bedst for dig at blive i din nuværende klub (eller skifter fra den),” eller ”jeg tror det vil være bedst, hvis du specialiserer dig inden for denne disciplin”. Den eksistentielle trænertype bliver beskrevet som et langstrakt forhold, (dvs. fortsatte ofte gennem flere karrierestadier såsom junior til senior eller barndom til ungdom), og som værende mere personligt og dybdegående, hvilket for atleterne indebar, at disse relationer gjorde det muligt for atleterne at udvikling sig som hele mennesker.

Det viser os, at træneren har stor betydning for atleternes succes, men i lige så høj grad også deres personlige udvikling. Og det er værd at bemærke, at den personlige udvikling netop er det atleterne husker, og som har betydning for dem. Derudover tyder det danske studie også på, at det har stor betydning for atleternes karriere at møde andre trænere end den daglige træner. En træner der på en eller anden måde har stor troværdighed, og som kan påvirke atleterne i overgangen mod en ny fase af deres udvikling.  

De svære overgange

Nederst ser du en model, som er meget anvendt og anerkendt inden for forskning i sportskarriere (Wylleman, Alfermann, & Lavallee, 2004). Modellen giver et overblik over udviklingen i en atlets karriere, og hvilke udviklingsfaser man går igennem i forskellige facetter af livet. Modellen er udviklet gennemsnitligt og på baggrund af flere forskellige sportsgrene, og kan derfor ikke oversættes til gymnastik sådan uden videre. Blandt andet vil alderstrinene formentlig ikke passe med den sportslige karriere og udvikling i vores gymnastikdiscipliner. Derudover er der naturligvis individuelle forskelle i, hvornår man gennemgår de forskellige faser. Men modellen kan alligevel give et indblik i, hvilke udfordringer der normalt vil opstå hos vores gymnaster på mange forskellige fronter. Den viser os, hvor mange ting vi som trænere skal kunne jonglere med, når vi arbejder seriøst med talentudvikling. Den sportslige del er kun én del af vores gymnasters udvikling.

Hvad kan vi bruge det til? 

Gymnastik er mere end blot gymnastik, og vores gymnaster er mere end blot gymnaster. De er børn af deres forældre, ven af venner i og uden for gymnastiksalen. De er skoleelever i skolen, teenager og meget meget andet. Vores gymnaster er individer, der har brug for nære og gode relationer. Både til trænere og andre vigtige personer i og uden for sporten.

Det er derfor alt afgørende, at vi trænere:

  • …formår at udvikle relationen til vores gymnast i takt med at de bliver ældre (spørg dig selv: Har jeg ændret min måde at være træner på i takt med at mine gymnaster er blevet ældre?)
  • …ser værdien i at vores gymnaster møder og bliver trænet af andre trænere med andre øjne
  • …er opmærsomme på hvilke overgange gymnasterne gennemgår (når de skifte hold, skifte skole, bliver teenagere, bliver voksne osv)
  • …forstår vigtigheden af at arbejde med det hele menneske

 

Model tilpasset og oversat efter Wylleman, Alfermann, & Lavallee, 2004

 

Litteratur

Sandström, E., Linnér, L., & Stambulova, N. (2016). Career profiles of athlete–coach relationships: Descriptions and interpretations. International Journal of Sports Science & Coaching, 11(3), 395–409. http://doi.org/10.1177/1747954116645012

Storm, L. K., Henriksen, K., Larsen, C. H., & Christensen, M. K. (2014). Influential Relationships as Contexts of Learning and Becoming Elite: Athletes’ Retrospective Interpretations. International Journal of Sports Science and Coaching, 9(6), 1341–1356.

Wylleman, P., Alfermann, D., & Lavallee, D. (2004). Career transitions in sport: European perspectives. Psychology of Sport and Exercise, 5, 7–20. http://doi.org/10.1016/S1469-0292(02)00049-3